Tv-programmer

Morten Thomsen Højsgaard har haft programansvar for og produceret en række tv-programmer og program-serier. Dertil medvirket som paneldeltager og studievært på hhv. TV2 News og DR2. Herunder findes en række eksempler; listen er ikke komplet.
2017 – paneldeltager
“News & Co.“, paneldeltager siden slutningen af 2017 på TV2 News i nyheds-formatet “News & Co.”, der sendes med to værter og tre deltagere live fra kl. 16-18 på hverdage – med opdateringer på, kommentarer til og analyser af nyheds-strømmen.
2016 – programansvarlig
“1000 års tro“, seks programmer om troens og kirkens historie i Danmark, DR K, med Cecilie Nielsen som vært og Lasse Bøgeskov som redaktør. Dertil digitale nyheder om religion i Danmark på dr.dk, seks radioprogrammer på P1, bogudgivelsen “Danskernes tro gennem 1000 år” på Kristeligt Dagblads Forlag, undervisningsmateriale fra DR Skole og Clio Online samt læser- og seermøde på Vartov. Det hele samlet i tema på tværs af DRs flader over seks uger med sloganet “Hvor kristen er du?”
“Min mor var tyskertøs“, fire programmer, der bryder tabuer om kærlighed, alliancer og personlige konsekvenser fra Anden Verdenskrig, DR K. Tilrettelagt af Anne Røgilds.
“Danmarks Hemmelige Politi“, serie om efterretningstjenesters arbejde før og nu, DR K. Med Claus Pilehave som en drivende kraft. Nomineret til tv-prisen i begyndelsen af 2017 i kategorien årets bedste crime.
“Fluerne i kødbyen“, temalørdag ved Janus Køster-Rasmussen til DR2 om Shubiduas historie, baseret på arkivmateriale, DR2. Fem hjerter i Politiken.
“Historiequizzen“, tilbagevendende format med Adrian Hughes som vært og som oftest danske museer som locations, DR K, sæsonerne 2015, 2016 samt forproduktion til 2017.
“Tro, håb og videnskab“, fire programmer om danske forskere, der reflekterer over det, der ikke kan måles og vejes, med Gertrud Thisted Højlund som vært, DR K.
“I Guds navn. USA versus Danmark“, tre reportageudsendelser med Lasse Bøgeskov i undersøgende rolle, der viser forskellene mellem religion i Danmark og i USA, DR K.
“Vi går i krig“, fire dokumentarprogrammer om Danmarks krigsdeltagelse i nyere tid, DR2. Med Nille Westh som redaktør.
“Store danske videnskabsfolk“, sæson to, prisbelønnet dokumentarserie med dramatiseringer af levnedsforløb og videnskabelige milepæle for seks markante, danske forskere, DR K. Med Johan Olsen som vært, Martin Sundstrøm som redaktør. Koncept, finansiering og første sæson med Lars Torp som producent. Fem stjerner i Berlingske.
“Mig & 70’erne“, samtidshistorie med krydsklip mellem fortid og nutid, arkiv og reportage, DR K. Prisnomineret ved IFTAs internationale arkivfestival.
2015 – programansvarlig
“Rivalerne“, temalørdag ved Lone Leegaard om tre af dansk motorsports største navne, hvis liv samtidig spejler dansk samtidshistorie, DR2.
“Kim Larsen – folkets sanger“, temalørdag tilrettelagt af Janus Køster-Rasmussen på DR2, med arkivbaseret dokumentar med interaktivt digitalt format, DR2.
“Cool Cats“, dokumentarfilm, om de dansk-amerikanske jazzgiganter Ben Webster og Dexter Gordon, DR K samt CPH:Dox 2015. Tilrettelagt af Janus Køster-Rasmussen. Har vundet den spanske pris ”Dock of the Bay”, blev ”bedste film” ved Jecheon International Film Festival, fik publikumsprisen ved Copenhagen Jazz Film Festival, blev nomineret til IFTA-arkivpris og dertil vist på den prestigefyldte amerikanske filmfestival Telluride.
“Christianias børn – Skyggesiden af eventyret“, dokumentarfilm instrueret af Nille Westh om livet som barn på Christiania i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, DR1. Nomineret som bedste tv-dokumentar til Billed-Bladets tv-guld i marts 2016.
“00’erne tur/retur“, arkivbaseret dokumentarformat om dansk samtidshistorie, ti afsnit, DR2.
“Gud er en mand“, dokumentar-serie i tre afsnit om det at være kvinde i en religiøs virkelighed, hvor det guddommelige historisk set har været mandsdomineret, DR K. Vært: Gertrud Thisted Højlund. Med tilhørende undersøgende og debatterende journalistik offentliggjort på dr.dk og i P1.
2012 – studievært
“Tro om igen!” Anmelderrost studieformat i otte afsnit om religions-møder og værdier i det danske samfund, studievært sammen med Sherin Khankan, DR2. Programansvarlig: Rikke Hedman.