Grundlovsdag fejret med virtuel alsang i Roskilde
Grundlovsdag er værd at fejre igen og igen og igen. Demokratiet giver ikke sig selv, det skal holdes ved lige, udøves, bruges.
Derfor var det også en stor glæde, at Roskildes kulturinstitutioner på trods af krisen med COVID-19 i år kunne gå sammen om et større arrangement med alsang den 5. juni. Virtuel alsang, vel at mærke.
For krisen gjorde det ikke forsvarligt at samles i større stil fysisk. Men rigtig mange så og sang med hjemme, foran mobilen eller via livestream til bl.a. flere ældrecentre i Roskilde Kommune.
Herunder er mit oplæg til en af transmissionens første sange, “Jeg ser de bøgelyse øer”, en sang fra 1901, som på én gang handler om Danmark, om frihed, om fællesskab og om drømmen om, at bedre og lysere tider er på vej.
Vi ses til Grundlovsdag igen næste år!