Stor donation forvandlet til mindre gæld for museum
En stor trussel mod museet er i denne uge blevet forvandlet til en håndterbar situation.
På ROMU og Ragnarock er vi 90 procent lettede, samtidig med at vi føler 10 procents ærgrelse i sagen om Arbejdsmarkedets Feriefond.
Den afgørelse i sagen, som er meldt ud fra Beskæftigelsesministeriet i samspil med Kulturministeriet, betyder, at det, museet har opfattet som en donation på 40 millioner kroner, er blevet forvandlet til en gæld på 4 millioner kroner, der skal afdrages over 25 år til 2 procent i rente.
Det er ikke en ønskedrøm, men det så afgjort heller ikke det mareridt, som nogle frygtede. Så nu ser fremad på museet og koncentrerer os om kerneopgaven – at bevare, åbne og udbrede kulturarven inden for vores ansvarsområde for stadig flere borgere.
Har udtalt mig om sagen i flere sammenhænge. Her er links til dækning i kulturmonitor.dk, på tv2lorry.dk og på sn.dk.