To timers live-udsendelse om nyheds-strømmen på TV2 News

Tour de France kommer til Danmark i 2021. Verdens største cykelløb skal være i landet i tre dage. Det kommer bl.a. til byer med stolte og store historiske traditioner: København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg.

Det var en af de store historier, der prægede nyheds-billedet i dagens to timer lange live-udsendelse på TV2 News, hvor jeg deltog som kommentator sammen med kulturformidler Ane Cortzen og Berlingskes samfundsredaktør Bent Winther.

Vi talte også om folkekirkens nye medlemstal – og om den unge bagerjomfru, der spiste en kanelsnegl i arbejdstiden og blev bortvist fra Føtex i Ebeltoft.