Samtale på BogForum om skyggerne fra Første Verdenskrig

Historiker Henrik Jensen og udviklingschef Morten Thomsen Højsgaard om konsekvenserne af "Den Store Krig"

Granatchok.

På blot fire år fra 1914 til 1918 forandrede Første Verdenskrig ikke bare Europa-kortet og det internationale politiske system. Krigen sendte også chokbølger gennem kunsten og langt ind i teologien, arkitekturen og hele den mentale forståelse af det at være menneske.

I sin bog “Krigen” har historiker Henrik Jensen fra RUC kortlagt alle disse brudflader, strømninger og konsekvenser af det, der i første omgang blev kaldt “Den Store Krig”. Krigen, der førte til tabet af mere end ni millioner menneskeliv, sluttede for 100 år siden på det ikoniske tidspunkt 11. november kl. 11.

På BogForum i København i weekenden havde jeg fornøjelsen af at tale netop med Henrik Jensen om dette mentalitets-historiske emne på en fyldt stand ved Kristeligt Dagblads Forlag. Læs avisens samlede reportage, der også kommer forbi Henrik Jensen på BogForum, her.

Eller find avisens store digitale tema om Første Verdenskrig, hvor den samlede dækning op til markeringen af 100-året er samlet, her.