Studieoptagelser til nyt radioformat om hverdagens etik

Det sjette billede fra arbejdsugen som udviklingschef er fra studie, hvor der laves prøveoptagelser til nyt format i Kristeligt Dagblad lydavis

View this post on Instagram

Psstt! Drønhamrende interessant programudvikling. Nyt format på vej senere i efteråret til @kristeligt Dagblads lyd-avis med samtale om etik og moral i hverdagens Danmark. Her et hurtigt snapshot fra prøveoptagelser tidligere i dag i studiet over for Sankt Nikolaj Kirke/Nikolaj Kunsthal. Med digital redaktør Stinne Andreasen som vært og psykolog Mattias Stølen Due, domprovst Anders Gadegaard og jurist Margrethe Kähler ved mikrofonerne. Doceye Digital med tidligere chef for P3, Christian Ottenheim (med ryggen til) producerer. Og jeg glæder mig så vildt meget over at høre og at se, hvordan det hele tager form. I det hele taget optager lyden i øjeblikket avisens brugere kolossalt med kraftige stigninger i lytningen på k.dk/lydavis til følge. I næste uge venter flere lytteroplevelser, når den nu 69-årige Georg Julin besøger seniorer og taler med dem om livets mening. En mening, der for mange består i at se nye generationer vokse op og give erfaringer godt videre. I arbejdet som udviklingschef får jeg selv stor glæde og megen mening ud af at se nye og små projekter vokse sig til og blive større. Det kan være et helt nyt radio-format, som avisen skaber sammen med kendte debattører, dygtige værter og eksterne top-producere. Men det kan også bare være en ung og ukendt forsker, der får lov til at skrive sin første artikel til et bredt publikum på religion.dk eller etik.dk. Og lykkes med det. Venlige hilsner for sjette gang i denne uge på profilen på Instagram for Danmarks seriøse kultur- og eksistens-avis/Morten Thomsen Højsgaard #radio #podcast #lydavis #projekter #etik #debat

A post shared by Kristeligt Dagblad (@kristeligt) on