Nyhedsbreve som den direkte adgang til brugerne Billede nummer to fra ugen, hvor jeg lægger indtryk fra mit arbejdsliv som udviklingschef op på Instagram Morten Thomsen Højsgaard 25. september 201829. september 2018 Arbejdsliv View this post on Instagram Hej igen. Her kommer billede nummer to fra mit arbejdsliv på Kristeligt Dagblad. Det er min gode kollega, digital redaktionssekretær, Evander Pedersen, som her læser og giver fin feedback på mit ugentlige nyhedsbrev om ny viden og forskning, inden han trykker på send til de omkring 11.000 modtagere rundt omkring fra hele landet. Kristeligt Dagblad udsender hver uge mere end 25 redaktionelle, digitale nyhedsbreve til forskellige målgrupper om så varierede emner som etik, historie, bøger&kultur, eksistens, værdidebat, religion, digitale fortællinger, helt generelle nyhedsopdateringer – og altså denne udgave med faglige og videnskabelige nyheder fra ugen, der gik. I nyhedsbrevet har jeg i øvrigt i denne uge valgt at tage afsæt i min egen studietid i 1990’erne på historie og religionsvidenskab på Københavns Universitet – og koble det til avisens lyd- og artikelserie ”Vikingerne vender tilbage”, som netop er afsluttet. På gensyn i morgen, når jeg er tilbage med nogle flere billedhistorier fra avismiljøet. Hilsner/Morten Thomsen Højsgaard #nyhedsbreve #redaktion #historie #udviklingschef @kristeligt A post shared by Kristeligt Dagblad (@kristeligt) on Sep 25, 2018 at 8:23am PDT