Skulderklap til DR K i stort interview i kulturmedie

Det digitale fagmedie, Kulturmonitor, spurgte mig for nogle uger siden, hvem i dansk kultur- og medieliv, der fortjener et skulderklap.

I dag bringer det nye kultur-fagmedie svaret, som handler om DR K, hvor “hamrende dygtige dokumentarister, kulturjournalister og værter med faglig indsigt … har bidraget til at gøre kanalen til et imponerende stærkt brand”. Den mangeårige “kanalchef Flemming Hedegaard er efter min mening et af de oversete fyrtårn i dansk kultur- og medieliv. Han og holdet bag DR K lige fra starten i efteråret 2009 til i dag fortjener en stor tak og et ordentligt skulderklap”.

Hele interviewet i Kulturmonitor, som også dækker en halv snes andre aktuelle emner i dansk kultur- og medieliv, kan læses her; det er dog bag betalings-mur.