Seniorer med meninger fylder lydavis

Hvad skaber det gode liv i en moden alder? Hvor kommer livsglæden og indholdet i tilværelsen fra, når man har bevæget sig ind i livets “fjerde alder” efter et langt arbejdsliv?

I ny programserie i Kristeligt Dagblads lydavis besøger den 69-årige vært Georg Julin fire danske seniorer, som har meninger, og som lever meningsfulde liv.

I første udsendelse, som har premiere i dag, er det den dansk-britiske entertainer Tom McEwan nu på 78 år, som fra hjemmet i Søborg fortæller om livet og efterlivet, om at holde sig i gang og om at dele oplevelser med andre.

“For mig var Danmark frihed og glæde”, siger Tom McEwan blandt andet i udsendelsen, som henvender sig til abonnenter på Kristeligt Dagblad, og som slutter med et ganske specielt stykke musik.

Find kort udgave af interviewet med Tom McEwan og link til selve lydavisen her.

Skriv et svar